mandag den 19. november 2012

Fotografen...

Jeg har modtaget et par test fotos fra forografen og jeg eeeeelsker dem. Opløsningen er ikke så høj men I kan helt klart få en fornemmelse❤


By the Way følg mig på Instergram: mettemariem

onsdag den 7. november 2012

Smiiiiil

Je har haft familien med hos fotograf idag, jeg er oven ud henrykt og kan slet ikke vente til resultatet kommer. Her er et billed jeg tog på vej derhen.

Min far var fotograf og jeg er vokset op med at blive fotograferet, jeg elsker de billeder han har taget af mig og min bror. Han nåede at tage lidt af Asger men desvære ikke rigtig nogen af Ellen. De billeder vi har fået taget idag kan aldrig erstatte dem min far ville have taget men det er vigtigt for mig at få det gjort.

tirsdag den 6. november 2012

Ohøj i skoven

Jeg elsker skovens dyr og har altid gjort det. Jeg havde flere familier da jeg var barn og de boede allesammen inde i min dyne!!! derfor blev jeg også relativt henrykt da Asger fik en kanin familie og et lille børneværelse.
Han elsker det og har nu leget med det i (for ham) relativt lang tid. Han har døbt familien: kaninaen, mor, mor og mor!!!! Jeg er beæret over at få opkaldt tre plastik kaniner efter mig.

Familien er fra Sylvanian Families, tjek resten af flokken ud her

fredag den 21. september 2012

Strikke strikke strikke

Jeg er gået i gang med at strikke igen, efter 6 mislykkede strikkeprojekter... Så i stedet for at kaste mig ud i endnu en sømandssweater, perlestrikkede bukser, kørepose osv har jeg nu kastet mig over djævlehuer....... Nemt og hurtigt.

mandag den 17. september 2012

Her bor Dustin

Jeg har lavet denne ret fede (hvis jeg selv skal sige det) uro/dørskilt til min dejlige venindes skønne dreng Dustin.
 
Jeg er ved at lave nogle ting som langsomt bliver smidt i min shop "Le Shop" inkl. uroer så hold øje...
 

søndag den 16. september 2012

Rose Marie 2 år

Min venindes dejlige datter blev 2 år i
sommer. Tjek lige den her skønne tote jeg lavede som indpakning af hendes gave. Håber Rose Marie bruger den til al hendes "habengut"!!!

mandag den 27. august 2012

Jeg er virkeligt trist

Vi havde planlagt den dejligste sommerferie, 14 dage i Skagen ved mine forældre, sol, strand, vand, børn, hygge, kærlighed, mormor og morfar. Vi skulle køre mandag d.9 juli, søndag bliver min far indlagt på Hjørring sygehus med nogle bakterier i kroppen og måske lungebetændelse. Vi kørte op mandag som planlagt, lånte et hus så vi ikke var til besvær og begyndte vores ferie, besøgte min far hver anden dag og glædede os til vi snart skulle holde ferie sammen.
Sådan skulle det ikke gå, efter 10 dage på sygehuset fik han konstateret kræft i musklerne i ryggen, i lenden, hoften, den ene lunge, binyren og det ene ben... CHOK, det var forfærdeligt, han blev indstillet til behandling og vi begyndte at forberede os på et langt og hårdt forløb. Torsdag d.26 juli blev Asger 2 år og det fejrede vi på sygehuset hos min far. Han virkede glad og positiv, vi besøgte ham igen om lørdagen og om søndagen ville vi køre hjem til KBH igen. Han skulle starte behandling om mandagen d. 30 juli. Men søndag formiddag blev jeg ringet op af min storebror, "Mette, lægen siger at I ikke skal tage hjem... Far skal dø". What whaaaaaaaaat whaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaat neeeeeeeeeeeeeej. Min bror, min mor, jeg og baby Ellen flyttede ind p min fars stue og sad ved ham hele tiden. Min far døde 5 dage efter, sidste gang jeg havde rigtig kontakt med ham var den søndag. Han sagde at han elskede mig. Jeg er stadig i chok, 5 uger efter vores dejlige sommerferie skulle starte begravede vi min skønne, dejlige, kærlige, elskede far. Jeg er ulykkelig og tanken om at jeg aldrig skal tale med ham igen, eller høre ham grine eller se ham lege med mine børne magter jeg ikke. Jeg er ulykkelig over at han ikke skal se mine børn vokse op, og over at de ikke kommer til at kende ham.

Min far blev 58 år og var verdens bedste far lige til det sidste. Han kæmpede for livet og det var uretfærdigt at det blev taget fra ham. Jeg tror på at han er et dejligt sted nu hvor han kan se os og mærke hvor meget vi elsker og savner ham. ❤
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...