mandag den 27. august 2012

Jeg er virkeligt trist

Vi havde planlagt den dejligste sommerferie, 14 dage i Skagen ved mine forældre, sol, strand, vand, børn, hygge, kærlighed, mormor og morfar. Vi skulle køre mandag d.9 juli, søndag bliver min far indlagt på Hjørring sygehus med nogle bakterier i kroppen og måske lungebetændelse. Vi kørte op mandag som planlagt, lånte et hus så vi ikke var til besvær og begyndte vores ferie, besøgte min far hver anden dag og glædede os til vi snart skulle holde ferie sammen.
Sådan skulle det ikke gå, efter 10 dage på sygehuset fik han konstateret kræft i musklerne i ryggen, i lenden, hoften, den ene lunge, binyren og det ene ben... CHOK, det var forfærdeligt, han blev indstillet til behandling og vi begyndte at forberede os på et langt og hårdt forløb. Torsdag d.26 juli blev Asger 2 år og det fejrede vi på sygehuset hos min far. Han virkede glad og positiv, vi besøgte ham igen om lørdagen og om søndagen ville vi køre hjem til KBH igen. Han skulle starte behandling om mandagen d. 30 juli. Men søndag formiddag blev jeg ringet op af min storebror, "Mette, lægen siger at I ikke skal tage hjem... Far skal dø". What whaaaaaaaaat whaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaat neeeeeeeeeeeeeej. Min bror, min mor, jeg og baby Ellen flyttede ind p min fars stue og sad ved ham hele tiden. Min far døde 5 dage efter, sidste gang jeg havde rigtig kontakt med ham var den søndag. Han sagde at han elskede mig. Jeg er stadig i chok, 5 uger efter vores dejlige sommerferie skulle starte begravede vi min skønne, dejlige, kærlige, elskede far. Jeg er ulykkelig og tanken om at jeg aldrig skal tale med ham igen, eller høre ham grine eller se ham lege med mine børne magter jeg ikke. Jeg er ulykkelig over at han ikke skal se mine børn vokse op, og over at de ikke kommer til at kende ham.

Min far blev 58 år og var verdens bedste far lige til det sidste. Han kæmpede for livet og det var uretfærdigt at det blev taget fra ham. Jeg tror på at han er et dejligt sted nu hvor han kan se os og mærke hvor meget vi elsker og savner ham. ❤

31 kommentarer:

  1. Puha det er bare for tidligt at miste sin far. Masser af tanker og virtuelle kram til dig og din familie. Uretfærdigt er det!!!!!

    SvarSlet
  2. Jeg kan slet ikke begynde at forstå hvordan du/I har det. Min far er 58, det kunne have været mig... nogen gange er livet så uretfærdigt! Det er hårdt nu, men det bliver bedre... Tanker fra mig.

    /Maj-Britt

    SvarSlet
  3. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive... Hvor er det forfærdeligt!
    Rigtig mange tanker fra mig til dig.

    SvarSlet
  4. Det er bare ikke ok. Hvor er det frygteligt. Alle mine tanker går til jer.
    Klems.

    SvarSlet
  5. Puha sidderher med tårer i øjnene. Mange tanker til dig og din familie! Det er alt alt for tidligt...

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Hvor gør det mig oprigtig ondt at læse at du har mistet din far til en meget grim sygdom. Og så i en al for ung alder. Jeg håber at I kan hjælpe hinanden videre som familie og komme igennem sorgen - man kommer sig aldrig over tabet, men man lærer at leve med det.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  8. Puha, sidder med tårerne løbende ned ad kinderne. Jeg kan levende sætte mig ind i din ubeskrivelige smerte. Det må være ens værste maridt der pludselig bliver til virkelighed :-(
    Kh

    SvarSlet
  9. Hvor er livet indimellem uretfærdigt!!

    Mange tanker herfra. Kh. Pia

    SvarSlet
  10. Kæreste du

    Sikke dog en umådelig trist historie at starte ugen med :-( Jeg har læst med her længe, og hvor jeg dog føler med dig og din familie i denne svære tid.

    Din historie vakte lige min egen til live igen - selvom sådanne histirer er en del af ens hverdag :-)

    Fra min far fik diagnosen til han var død gik der 4 dage trods en bedsked om 6-12 mdr. Dengang fandtes der ikke mobiltelefoner som sådan, og var jeg bare kørt direkte til hospitalet istedet for hjem til min mor (for at finde ud af, at de var taget på hospitalet), ja, så havde jeg nået at sige farvel. Istedet kom jeg 5 minutter for sent.

    Dejlige billeder du har uploadet - jeg er sikker på at alle de gode minder med tiden kan overskygge den umiddelbare store og tunge sorg. Og istedet for tårer, vil smilende også kunne finde vej igen, når du tænker på din far.

    Men føj hvor er det bare møghårdt at erkende, at man pludselig ikke længere kan dele de gode og de dårlige stunder med sin far. Alt det min far er gået glip af, det fortæller jeg ham hver aften inden mine øjne lukkes. Og det er ikke så lidt :-)

    Mange tanker til dig i denne ufattelig svære tid.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  11. Kære mette
    Du, din mor, din bror, resten af familien og ikke mindst den fantastiske H.P er dagligt i vores tanker og hjerter. Jeg kan slet ikke forestille mig den smerte i oplever, men kan kun gisne om den. Jeg kan se hvor meget det har påvirket kasper (og stadig gør det). Det er uretfærdigt at miste sine forældre så tidligt i livet. Jeg er sikker på han aldrig har været eller blir i tvivl om hvor stor kærligheden i jeres familie er. Som du selv skriver er han et bedre sted, men aldrig længere væk end dit hjerte. Det er det vi har de gode minder til...at holde liv i vores elskede sjæl når de har forladt det jordiske liv.
    De varmeste tanker fra Rie og helt sikkert også fra ortmand

    SvarSlet
  12. Kære Mette
    Hvor er livet uretfærdigt. Jeg føler med dig i din sorg. For seks år siden mistede jeg min far til kræften.
    Min ældste dreng var 3 dengang og de to yngste var ikke født. Vi gør stadig meget ud af at fortælle dem alle tre om morfar, så de får ham ind i deres hjerter og han på den måde, trods alt bliver en del af deres liv.
    De varmeste tanker
    Malene

    SvarSlet
  13. Hvor er det dog trist! Jeg føler med dig i din sorg og blev meget berørt af din historie! Hvad der dog må være et lille lyspunkt i det hele (eller bliver det senere) er, at I fik lov og mulighed for at være så meget sammen med ham i den sidste tid. Nej, det blev ikke den ferie, I have ønsket og glædet jer til - men I var der. Det betyder rigtig meget, synes jeg.

    SvarSlet
  14. Nej, nej, nej - det gør mig så ondt!!! Jeg ved desværre hvor ondt det gør. De varmeste tanker til dig og dine.

    kh

    SvarSlet
  15. Det gør ondt helt ind i hjertet at læse om dit tab. Hvor gør det mig ondt. Jeg sender jer de varmeste tanker.

    Kh Pernille

    SvarSlet
  16. Hvor er jeg ked af at høre at din far ikke er her mere, det er trist og alt for tidligt. Jeg er helt sikker på, at du har ret i at han er et smukt og dejligt sted...Selvom det selvfølgelig ikke er ligeså godt som den ægte vare, så vil dine børn lære din far, deres morfar, at kende igennem dine og din families dejlige historier- magiske morfareventyr, igennem fotografier og igennem dig. Jeg er sikker på, at din far følger med i jeres liv, der hvor han er.
    Der er ikke rigtig noget som kan trøste en datter i sådan en urimelig og forfærdelig situation, kan jeg forestille mig - men jeg blev nødt til at prøve. De bedste tanker til dig og din familie.
    KH. Laura

    SvarSlet
  17. det er jeg virkelig ked af på dine vegne, hvor må det gøre ondt! Det er så skræmmende at dem vi holder af, kan blive revet væk fra os så pludseligt. Jeg mistede selv min far pludseligt, for nu 3 år siden, 10 dage før mit bryllup! Det var den sværeste tid i mit liv, men samtidig den stærkeste oplevelse, hvor jeg bare skulle være stærk!!

    Jeg ønsker dig og din familie det bedste, ønsker jer godt igennem det næste år, som nok bliver det sværeste! Man glemmer aldrig dem man elsker, og han vil altid være i jeres hjerter og minder.

    Kram fra mig

    SvarSlet
  18. Åh nej, hvor gør det mig ondt! Mange tanker til dig og dine. Kh Tine

    SvarSlet
  19. Av av, jeg sidder her og bliver rigtig trist på dine vegne. Jeg er sikker på, at din far følger med i alt hvad du og din familie laver. Men det er selvfølgelig en ringe trøst, når man hellere ville kunne se ham, tale med ham og give ham et kram.
    Mine bedste tanker,
    Puk

    SvarSlet
  20. Åh, jeg sidder og kæmper med tårerne. Jeg føler dybt med dig og dine.

    SvarSlet
  21. Sender dig et stort cyberkram - bliver trist helt ind i mit hjerte af at læse dit indlæg.
    Jeg mistede min Far i 2009, 48 år fik han lov at blive og jeg glemmer aldrig den dag jeg blev ringet op og fik at vide, at min Far havde fået hjertestop og at Falck var igang med at forsøge at genoplive ham - vi kørte som bare fanden i håb om at nå frem til at sige farvel inden det var for sent - men med 2 timers kørsel var slaget på forhånd tabt.
    Sorgen over at miste en forælder vil altid følge dig - den bliver lettere at leve med, men vil altid hvile i baghovedet.
    Jeg lever livet, med mine minder godt gemt i hjertet - min Far ville have ønsket at jeg skulle leve et lykkeligt liv, og det er hvad jeg minder mog selv om på de svære og trælse dage - Kærligheden fra min Far kan jeg stadig mærke, og når jeg savner ham kigger jeg op på stjernerne og minder mig selv om at vi ses igen en dag. Det hjælper mig, måske det også kan hjælpe dig til at håndtere sorgen.

    Et kærligt kram fra mig til dig

    SvarSlet
  22. Kære Mette,
    Jeg var blevet anbefalet at læse din blog for en månedsvis siden af en veninde. Nu fik jeg tiden til det og startede med dette indlæg. Jeg er dybt rørt.
    Jeg har selv stor angst for at miste -specielt min mor og far. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dem.

    Det er altid smadder svært at sige/skrive det rigtige til folk der lige har mistet. Så tilgiv mig hvis det er kluntet. Jeg synes at dit indlæg er modigt og flot. Din far var sikkert meget stolt af dig.

    Mine bedste tanker til dig.

    SvarSlet
  23. Min dybeste medfølelse Mette. Sender dig og din familie masser af gode tanker.

    SvarSlet
  24. Jeg får en klump i halsen og tårer i øjnene. Sikke et tab i en alt for tidlig alder. Mange tanker til dig og hele din familie, hvor er det trist.
    kh mille

    SvarSlet
  25. Åh din historie skærer dybt i hjertet... de varmeste tanker herfra :'(

    SvarSlet
  26. Det må være forfærdeligt hårdt at miste sin far så pludseligt Mette Marie, jeg sender mange tanker til dig og din familie.
    Kh Ninna

    SvarSlet
  27. Hej Mette Marie

    Det er bare så frygteligt at sådan noget kan ske! Jeg har tænkt på dig siden jeg læste dit indlæg her. Hvor er det hårdt og urimeligt og lige til at græde over. Godt du har din smukke lille familie, dine fantastiske evner og gode energi. Dumme død!

    Mange kærlige tanker Kamilla

    SvarSlet
  28. Åh nej. Læser først dit indlæg nu.

    Puha det går lige i hjertet. Det lyder som en rigtig barsk måde du har mistet din kære far. Sådan noget tager tid at bearbejde.
    Håber du er ok.

    Mange tanker herfra.

    Kh

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...